emission med fortegningsret
emisión con derecho preferente de suscripción
Fortegningsretsemission er en emissionstype, hvor et selskabs hidtidige aktionærer har ret til at tegne nye aktier i forhold til deres eksisterende aktiebesiddelser. Det betyder, at de får tilbudt et antal nye aktier til favørkurs på basis af det antal aktier, de besidder inden emissionen. Hvis tegningsforholdet er 3:1, betyder det, at en aktionær har ret til at tegne 1 ny aktie for hver 3 eksisterende aktier, han besidder. Som bevis på fortegningsretten udstedes normalt tegningsretter (T-retter), der er omsættelige. Hvis den eksisterende aktionær ikke ønsker at tegne nye aktier, kan han således sælge sin tegningsret.
I modsætning til en fondsaktieemission sker der ved en fortegningsretsemission ikke alene en udvidelse af aktiekapitalen, men også en forøgelse af egenkapitalen, da aktionærer tegner de nye aktier mod kontant vederlag.